En clairvoyance-session hos os kan give dig indsigt og vejledning i de spørgsmål, der fylder mest i dit liv. Gennem clairvoyant læsning kan vi hjælpe dig med at få klarhed over karrierevalg, forhold, personlige udfordringer og meget mere. Vi bruger vores intuitive evner til at forbinde os med den åndelige verden og din energi og formidle de budskaber og beskeder, der kan hjælpe dig med at træffe de bedste beslutninger for din fremtid.
Clairvoyance kan også være en kilde til trøst og forståelse, især når du står overfor svære perioder i dit liv. Hos Nordisk Sjæl arbejder vi med respekt og omsorg for at sikre, at du føler dig set, hørt og forstået gennem hele din session.
Clairvoyance handler ikke nødvendigvis om at spå om fremtiden men snarere at se på potentialer og selvpåførte begrænsninger. Mange gange er vi ikke klar over, hvad der ligger til grund for uhensigtsmæssige tankegange og handlemåder, der forhindrer os i at nå vores fulde potentialer. Det kan klarsyn hjælpe med at afdække.
Hos Nordisk Sjæl kan du b.la få hjælp til at finde ud af:
- Hvor du står i dit liv lige nu, og hvilke områder der kræver særlig opmærksomhed
- Hvad dine særlige potentialer og udviklingsmuligheder er
- Hvad der holder dig tilbage fra at udnytte dine fulde potentialer.
Sådan foregår en clairvoyance hos os:
En clairvoyance hos os varer ca. 60 min. Det foregår grundlæggende på den måde, at vi sidder overfor hinanden. Vi starter med at fortælle dig lidt om, hvad der skal ske, og derefter stiller vi ind på dig. Du må ikke fortælle noget om dig selv i forvejen, så medbring meget gerne dine nedskrevne spørgsmål, idet du har mulighed for at stille dem i slutningen af clairvoyancen. De budskaber vi modtager, kan f.eks komme i form af følelser, billeder, tale, dufte eller som en "film", der vises for mit indre blik, eller som åndelige budskaber der kommer fra kære afdøde eller fra vores åndelige guider. Dybest set er vi tolke mellem dig og den åndelige verden. Ofte bliver der lavet en kobling mellem fortid, nutid og fremtid. Det er dog vigtigt at påpege, at hver clairvoyance er individuel. Pris: 1000,- pr. session.
Clairvoyance for par
Det er også muligt at modtage clairvoyance som par. Dette kan bruges ligesom man ville bruge parterapi. I par-clairvoyancen kigger vi på det samme som ved en individuel clairvoyance med den forskel at der selvfølgeligt vil være mest fokus på elementer, der har betydning for parforholdet. Pris: 1990 kr. for 1 1/2 time.
Klarsynsdemonstration for grupper
Det er muligt at booke os til at lave klarsynsdemonstrationer for grupper. Det inkluderer 30 min. foredrag om spiritualitet, og hvordan vi arbejder, samt derefter 20 min. clairvoyance pr. person. Man skal være minimum 4 og maksimum 8 personer. Pris: 500 kr. pr. person. (10 kr. pr km uden for Nordfyn.)
Klarsynsdemonstration for firmaer/foreninger
Hvis dine medarbejdere skal have en spændende oplevelse, eller din forening skal skal udforske den åndelige verden, kan I booke os til en klarsynsdemonstration. Det inkluderer 30 min foredrag om den spirituelle verden og vores arbejde samt
1 1/2 times klarsynsdemonstration. Klarsynsdemonstrationen vil indbefatte clairvoyante beskeder til flere af deltagerene samt eventuel afdødekontakt. Det er muligt for deltagere at fravælge at få beskeder.
Pris: 3900,- (10. kr. pr. km uden for Nordfyn)
Etiske regler
- Stiller kun ind på personer, der selv har bedt om det
- Giver kun råd der er konstruktive og stiller klienten bedre
- Viser respekt og har indlevelsesevne for klienten
- Har tavshedspligt
- Har stor ansvarlighed, god etisk forståelse og høj moral
- Har god skelneevne
- Udøver kun clairvoyance i forsvarlig fysisk og psykisk tilstand
- Adskiller clairvoyant rådgivning fra anden almen rådgivning
- Tilbyder clairvoyanten optaget på elektronisk medie eller i skriftlig form
- Opfylder samtlige nærværende regler under alt clairvoyant arbejde
Hvad er clairvoyance
Clairvoyance er et fransk ord og betyder "klarsyn". Det er et udtryk for en særlig følsomhed for de vibrationer, vi mennesker udsender. Disse vibrationer indeholder informationer om vores følelsesliv og kan opfanges af mennesker med særlige indfølingsevner.
Mennesker med disse evner kalder vi "clairvoyante". Den clairvoyante kan "aflæse" disse informationer og kan komme i kontakt med vores åndelige guider og skytsånd. Det clairvoyante medie kan komme i kontakt med afdøde familiemedlemmer, venner og andre afdøde, der har besked for at hjælpe i situationen.
Vi har alle en skytsånd/engel, en eller flere åndelige guider og et højere selv. De er vores kontakt til den åndelige verden. Vi besidder alle intuition, men det er ikke alle, der har lige let ved at forstå de signaler, der udsendes fra den åndelige verden. Derfor kan vi gøre brug af mennesker med stærkt udviklede sanser, der har adgang til informationer, der ikke er fysisk håndgribelige. De er clairvoyante rådgivere.
Et par tips før du får clairvoyance
Brug din skelneevne. Du bør ikke opsøge os for at få en facitliste på din livssituation. Vi er rådgivere, og det er helt op til dig selv, om du vil følge de råd, du får. Det er også vigtigt, at du føler efter om de råd, du modtager, er rigtige for dig, og om du vil følge de clairvoyante anvisninger. Når du booker tid hos os, skal du ikke oplyse andet end dit fornavn og dit telefon nummer.
Det er vigtigt, at du ikke fortæller os, hvorfor du opsøger os, eller stiller dine spørgsmål inden sittingen starter.
Grunden til at vi anbefaler dig at benytte overstående tips er naturligvis, at du som bruger skal have en optimal clairvoyance.
Vi tager MobilePay, bankoverførsler til konto nr. 6695-1012590500 samt kontant.